Regering i kovending om juridisk kønsskifte

Af Elvir Pelešević 5. november 2021

Legaliseringen af juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år lader indtil videre vente på sig noget tid endnu. 

Det sker efter, at regeringen har sat sit eget lovforslag om juridisk kønsskifte til børn og unge under 18 år på standby. Under Pride-ugen i august 2020 foreslog daværende ligestillingsminister Mogens Jensen (S) ellers, at det skal være lovligt at gennemføre et juridisk kønsskifte  allerede fra fødslen, hvis et barn følte sig født ind i den forkerte krop.  

Et år senere har regeringen valgt at trække forslaget i land, fordi Etisk Råd ikke anbefaler at fjerne en nedre aldersgrænse fuldstændig. Et flertal på 13 ud af 17 af rådets medlemmer anbefaler, at sænke aldersgrænsen til et sted mellem ti og 12 år, hvis barnet har samtykke fra forældrene. Flertallet anbefaler også, at børn fra 15 år og op skal have mulighed for at tage en selvstændig beslutning om juridisk kønsskifte, hvor der ikke er behov for samtykke fra forældrene.

Regeringens kovending har skabt kritik fra regeringens støttepartier, men ikke hos De Konservative. De Konservatives ligestillingsordfører, Birgitte Bergman, er tilfreds med, at forslaget er faldet til jorden indtil videre. Ifølge BT mener hun, at børn ikke skal ikke tage så store beslutninger, som det er at lave et juridisk kønsskifte. 

Danmarks første rapport om LGBT+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark, udgivet i februar 2021, viser ellers, at mere end hver anden LGBT+ elev har haft selvmordstanker eller udført selvskade. I LGBT+ Danmark mener man, at juridisk kønsskifte er vejen frem, hvis man vil have de alarmerende tal ned. Birgitte Bergman mener, der skal noget andet til.

“Jeg har dyb respekt for børnene og forældrene. Jeg tror ikke på, vi kommer til at passe vores børn ved at lade dem skifte cpr-nummer. Jeg tror, der skal nogle andre greb til”, har Birgitte Bergman bl.a. udtalt til BT.

Bergman peger på dialog mellem børn, forældre og skole som en løsning, og oplyser samtidigt, at De Konservatives nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte går ved 18 års alderen, idet man på dette tidspunkt bliver myndig og kan få adgang til en masse andre ting i samfundet.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Kedelig kold og med bølgepomfritter

Tivoli har budt den populære burgerbar Gasolin Grill indenfor i sin smukke have. Om det var klogt vil tiden vi...

For lidt over et år siden besøgte vi Tivoli for at sætte fokus på de steder der havde...

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Brødrene Løvehjerte på Det Kongelige Teater er flot og farverig eventyr for hele familien.

Magisk Løvehjerte

Det Kongelige Teater har repremiere på deres flotte udgave af Astrid Lindgrens eviggrønne eventyr om Brødrene ...

22. nov

En forvirrende affære

Ny dukke, Chuckys tilintetgørelse, genkomst af seriemorderen Tiffany og hovedpersonen Nica Pierce fra Chucky (...

22. nov
Det er de tre skuespillere der gør Smask til en lattersucces på Mungo Park.

Moderne morskabsteater om tabet af kærligheden

Mungo Park i Allerød kommer med et godt bud på en moderne komedie om den tabte kærlighed.

21. nov

En uventet alliance mod Chucky

Hackensack sitrer af utryghed ovenpå branden i borgmesterboligen og den eksplosivt stigende dødsrate. Heldigvi...

15. nov