Abekopper er nu i Danmark

Af Tejs Ellesøe 23. maj 2022

Det måtte jo ske før eller siden, at abekopper – også kendt som monkeypox – kom til Danmark. Det første tilfælde er registreret hos en mand, der lige er vendt hjem fra Gran Canaria.

Lige nu hærger abekopper det meste af Europa, men indtil tidligere i dag har Danmark været forskånet for den smitsomme sygdom. For få timer siden har Sundhedsstyrelsen imidlertid meddelt, at der nu er fundet et tilfælde af abekopper i Danmark.

Manden, der som den første er blevet testet positiv for abekopper her i landet, er hjemvendt fra Spanien. Gran Canaria Pride er netop overstået, og det er netop øen som den smittede har besøgt.  

I en meddelelse fra Sundhedsstyrelsen fortæller enhedschef Bolette Søborg, at der er en tendens til at det er mænd, der har sex med mænd, som bliver smittet.

I meddelelsen skriver Bolette Søborg også: ”Derfor har vi i sidste uge kontaktet blandt andet Aids-Fondet og LGBT+ Danmark og bedt dem hjælpe os med at få skabt opmærksom i de grupper om, at der lige i øjeblikket er særlig grund til at være opmærksom på de gode råd om hygiejne og brug af beskyttelse under samleje”.

Aids-Fondet har for få timer siden lagt følgende besked op på sin side, som forventes at komme ud på de sociale medier senere i dag:

Vigtig information om abekopper
Abekopper er set blandt mennesker i Central- og Vestafrika i mange år, men i begyndelsen af maj er sygdommen blevet fundet i Europa.  Virusset kan ramme alle, og det er bl.a. set blandt mænd, der har sex med mænd. Det første tilfælde af abekopper er fundet hos en mand i Danmark.

Sygdommen kan give symptomer som feber, kulderystelser, hovedpine og muskelsmerter. Efter nogle dage udvikler man udslæt, som ofte begynder i ansigtet og derefter spreder sig til andre dele af kroppen. Sygdommen går normalt i sig selv igen efter 2-4 uger og kan behandles.

Abekopper smitter ved tæt kontakt men også ved f.eks. at dele tøj eller sengetøj med personer, der er syge med abekopper. Man kan først smitte andre, når man selv får symptomer.

Anbefalinger
Kontakt din egen læge telefonisk frem for at møde op fysisk, hvis du oplever en eller flere af ovenstående symptomer, eller hvis du har været på rejse i lande som Storbritannien, Spanien, Portugal, Belgien og Sverige den sidste måned og mistænker, at du kan være smittet.

Der er ikke særlige anbefalinger i forhold til at forebygge smitte med abekopper, men god hygiejne med hyppig håndvask med vand og sæbe samt brug af håndsprit er en god idé, ligesom brug af kondom ved seksuel kontakt.

Er du i tvivl, kan du kontakte Checkpoints Hotline på tlf.: 33911119 eller læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside”.

I skrivende stund har LGBT+ Danmark endnu ikke skrevet noget via egen side, eller via de sociale medier.

Rammer blandt mænd der har sex med mænd
WHO har registreret følgende lande som har abekopper lige nu.

Australien 1-5 tilfælde
Belgien 1-5 tilfælde
Canada 1-5 tilfælde
Frankrig 1-5 tilfælde
Tyskland 1-5 tilfælde
Italien 1-5 tilfælde
Holland 1-5 tilfælde
Portugal 21-30 tilfælde
Spanien 21-30 tilfælde
Sverige 1-5 tilfælde
Storbritannien 21-30 tilfælde
USA 1-5 tilfælde
Danmark 1-5 tilfælde

I Storbritannien har der siden 6.maj været registeret 9 tilfælde af abekopper blandt mænd, der har sex med mænd, og det forventes at flere lande melder ud om dette.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr