Foto SF Studios

I ’Bullet Train’ er man altid på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

Af Kåre Lund Rasmussen 4. august 2022

’Bullet Train’ forener eksistentialisme og action i en skøn blanding af japansk gakkethed, amerikansk humor og et voluminøst budget til special effects og stunts. I modsætning til lejemorderen Ladybird, spillet af Brad Pitt, føler man sig i biografen på det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt.

Bullet Train, der er instrueret af David Leitch, er den type actionfilm, som ligesom postmoderne klassikere som Pulp Fiction (1994) og Fight Club (1999) udfordrer grænserne for genrens klichéfyldte replikker og stringente fortællestil. Filmen varer 126 minutter og har premiere den 4. august i biografer over hele landet.

Filmen handler om lejemorderen Ladybird, på dansk Mariehøne, der tilsyneladende er blevet forsynet med en så uheldig skæbne, at han nu satser på en nem og fredelig opgave: Tag til Tokyo, stå på det japanske hurtigtog, find en sølvfarvet mappe, og stå af på førstkommende station. Men, som allerede antydet, vil hans skæbne det anderledes, og hurtigt befinder han sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt: Blandt lejemordere med sammenflettede opgaver – inklusive Ladybirds – på verdens hurtigste tog, der kun opholder sig ét minut på hver station.

”Enten styrer du din skæbne, eller også styrer skæbnen dig”

Bullet Train er en eksistentiel kamp for overlevelse – dræb, eller bliv dræbt. I vekselvirkningen mellem gakkede indslag fra japansk populærkultur som japansk anime-tegnefilm og amerikansk slapstick-humor med karikeret brutal vold udforsker Ladybird ikke bare sin egen skæbne, men tvinges til at forholde sig til andres. Heriblandt de to flashy lejemorderes med de absurde navne Mandarin og Citron, formidabelt spillet af Aaron Taylor-Johnson og Brian Tyree Henry, som ligesom Ladybird havde forventet sig en stille og rolig togtur, men som vikles ind i det ene slagsmål efter det andet.

Bullet Train kan virke simpel og blot underholdende, men det, der gør, at den løfter sig lidt fra andre actionfilm, er Leitchs arbejde med at gøre stuntscene knivskarpe, mens tegnefilmsagtige rekvisitter flyver om ørerne, og det japanske højhastighedstog ’Shinkansen’ suser gennem det japanske landområde mellem Tokyo og Kyoto. At Leitch selv er stuntman, og endda har fungeret som Brad Pitts stuntman i fx Fight Club, er muligvis forklaringen på de udsøgte voldsscener, men nok også, at der er drysset lige rigeligt nok af dem udover de 126 minutter. Det bliver en anelse for trivielt med kamp efter kamp. Dog skal der stadig lyde en varm anbefaling herfra.

Se trailer her

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Skal vi på ferie i 2022? 

De fleste af os har fem ugers ferie, men det store spørgsmål er, om vi igen i år vælger Danmark, eller om vi b...

Verden bliver aldrig nogen sinde den samme. Sådan sagde mange under coronakrisen, hvor de fleste blev i ...

Momondo: 10 gode forslag til feriesteder 

“Få en uforglemmelig oplevelse i pridens tegn, og få nye venner i disse lande, som alle har strenge antidiskri...

Jagten på den store LGBT+ gruppe og de over 82 milliarder danske kroner, som købekraften er for d...

Tammi Øst er velvalgt i rollen som Norma Desmond - desværre kan man ikke sige det samme om hendes medspiller.

FEJLCASTET MUSICAL i Musikhuset  - Nothing wrong with beeing 50 unless you are acting 20!

Vores gæsteanmelder Kim Lundsgaard Nielsen har været i Musikhuset Aarhus for at se Den Jyske Operas udgave af ...

14. aug
Det er scenografien der er mest velfungerende i årets Hamlet-forestilling på Kronborg.

Hamlet på gyngende grund

Shakespeares Hamlet på gyngende grund ved kanten af Kronborgs vandgrav. Gik forestillingen i vasken?

4. aug
Der skal mere til end charme fra de to mandlige skuespillere i Romeo og Julie, og det får vi ikke rigtigt på Kronborg.

Ufærdig Romeo og Julie på Kronborg

Shakespearefestivalen på Kronborg har besøg af to unge velklædte herrer der fremfører Romeo og Julie med sides...

1. aug

’Last Seen Alive’ handler om dit værste mareridt, men på en uoriginal og uinspirerende måde

Thrilleren Last Seen Alive er instrueret af Brian Goodman og har machomanden Gerard Butler, kendt fra filmene ...

21. jul