I aften kan du møde Hollander og Rozanow på skærmen, når Heated Rivalry indtager Centre Stage til en særlig premierevisning. Det bliver intenst, det bliver tæt – og det kan kun blive en HOT aften.
I løbet af natten tikkede en mail ind hos Centre Stage – og med den fulgte den tilladelse, de havde håbet på. I aften kl. 20.00 kan du derfor se første afsnit af Heated Rivalry til en særlig premierevisning. Kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.
Det betyder, at du allerede i aften kan opleve fællesstemning, som mange andre har gjort verden over, på pubber, barer, caféer, når første afsnit af den hypede serie vises på det gamle Cosy, som nu hedder Centre Stage, hvor der bliver lagt op til en fælles premierevisning med pulsen høj og forventningerne endnu højere.
Visningen starter kl. 20.00, og arrangørerne opfordrer til, at man kommer i god tid, da der er begrænset plads, og interessen for serien allerede har været markant op til premieren.
Heated Rivalry kommer oprindeligt fra Crave og har på kort tid udviklet sig til en serie, mange har ventet på – ikke bare som et sportsdrama, men som en intens fortælling om rivalisering, tiltrækning og alt det, der opstår, når grænserne mellem konkurrence og begær begynder at flyde sammen.
Samtidig kan serien også ses hjemmefra, da den originale Crave-serie nu ligger på streamingtjenesten HBO Max, hvor du kan følge historien i dit eget tempo. Men vil du mærke stemningen sammen med andre, er aftenens arrangement en særlig mulighed for at opleve serien på en helt anden måde – i et rum med reaktioner, spænding og fælles sitren.
Centre Stage fortæller, at de har fået tilladelse til visningen direkte fra moderselskabet Crave, og at arrangementet derfor er en officiel og godkendt visning.
Så hvis du er en af dem, der har mærket Heated Rivalry-feberen nærme sig, er der kun ét at sige: Kl. 20.00 i aften går det løs.
Se traileren her