FotoPia Bjerreskov

MrGay smider deltager ud men beholder Lyngvild

Af Tejs Ellesøe 18. juli 2013

MrGay.dk står for venskab, mangfoldighed og respekt! Vi ser MrGay.dk som mere end blot en skønhedskonkurrence. Vinderen af MrGay.dk vil skulle være en rollemodel og ambassadør for unge homoseksuelle mænd i Danmark, lød det fra producer Bert Svalebølle.

I maj smed de danske MrGay-arrangører en deltager ud, fordi han ikke levede op til konkurrencens værdier.

- MrGay.dk står for venskab, mangfoldighed og respekt! Vi ser MrGay.dk som mere end blot en skønhedskonkurrence. Vinderen af MrGay.dk vil skulle være en rollemodel og ambassadør for unge homoseksuelle mænd i Danmark, lød det fra producer Bert Svalebølle.

Deltageren havde ifølge arrangørerne udvist en "hadefuld, diskriminerende retorik" på sin facebook-væg.

- Vi har derfor ikke kunnet se dette som værende forsvarligt for selve konkurrencen, lød det videre.

I årets konkurrence er Jim Lyngvild fortsat at finde som dommer. Tidligere på ugen blev han fyret som vært på Copenhagen Pride efter massiv kritik af, at han igen havde brugt et nedladende udtryk om homoseksuelle mænd i et interview med Ekstra Bladet.

Dagbladet Information lavede onsdag en større gennemgang af Jim Lyngvilds facebook-væg, og af den fremgår det, at han ofte bruger negative stereotyper, når han skal beskrive andre.

- Lyngvild er en person, der excellerer i at bruge negative stereotyper om andre. Det gælder østeuropæere, indvandrere, muslimer, kvinder, arbejdsløse med flere, siger Mads Ted Drud Jensen, sociolog og konsulent i COWI i bl.a. minoritetsrettigheder og ligebehandling.

Avisen fremhæver i artiklen en række af de groft formulerede opdateringer:

- Helle Thorning er et pyntet kosteskaft med patter – en lolitadukke med et halvslapt Duracell-batteri i ryggen, sagde han i forbindelse med en debat mellem Thorning Schmidt og Pia Kjærsgaard.

- Lede perkersvin, skrev han efter at have været udsat for en gruppe andengenerationsindvandreres homofobi på Odense Banegård.

For kommunikationsansvarlig Fahad Saeed for Sabaah – Forening for minoritetsetniske LGBT- bekræfter overfor Information, at de ikke vil deltage i Copenhagen Pride, hvis Lyngvild er vært.

- Egentligt synes vi ikke, at udtalelsen om bøssekarle og tatoveringer er så kontroversiel i sig selv. Det er mere set i lyset af alle de andre udtalelser, som vi ikke tidligere var bekendt med. Vi kunne ikke se os i en Pride med en vært, der udtaler sig racistisk, homofobisk og xenofobisk. Det hedder ikke ’bøssemiljøet.’ Det hedder LGBT. Og det virker som om, der er mange, der synes, at det er besværligt at være inkluderende og ikke ekskluderende, men det er nødvendigt. Det ved vi, når vi kommer i en forening, der er en minoritet i minoriteten, siger Fahad Saeed.

Bert Svalebølle fra MrGay siger til XQ28.dk, at de fortsat står bag Jim Lyngvild og ønsker ham som dommer i konkurrencen.
 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Skal vi på ferie i 2022? 

De fleste af os har fem ugers ferie, men det store spørgsmål er, om vi igen i år vælger Danmark, eller om vi b...

Verden bliver aldrig nogen sinde den samme. Sådan sagde mange under coronakrisen, hvor de fleste blev i ...

Momondo: 10 gode forslag til feriesteder 

“Få en uforglemmelig oplevelse i pridens tegn, og få nye venner i disse lande, som alle har strenge antidiskri...

Jagten på den store LGBT+ gruppe og de over 82 milliarder danske kroner, som købekraften er for d...

’Elvis’ hylder både kongen af rock’n’roll og den afroamerikanske arv

Der sker i øjeblikket noget spændende med genren biopic. Den biografiske film skildrer og dramatiserer ikke ...

23. jun

Du kender kunstneren Andy Warhol, men kender du mennesket?

Marilyn Monroe i fluorescerende farver. Sidestillede kopier af Campbell's Tomato Soup. Du kender dem helt sikk...

19. jun
De tre medvirkende professionelle skuespillere i den ganske fine forestilling fra Parkteatret i Frederikssund om krigsflygtninge.

Fin forestilling om krigsflygtninge

Parkteatret fra Frederikssund var på besøg ved CPH Stage festival og viste deres fine og tankevækkende foresti...

13. jun
De fire medvirkende i Svendborg Sommerrevy Rottefælden 2022, med Jan Schou i glansrollen som Dronningen.

Rottefælderevy i friskt tempo

Årets Rottefælderevy er igen på Svendborg Teater og ikke i Rottefælden ude i Caroline Amalie skoven, og det kl...

3. jun