Mandag aften printede sig for alvor i publikums og undertegnedes bevidsthed, efter koncerten i Tivoli med Elton John og hans band. En veloplagt Elton John gav alt, hvad han havde, og så lidt mere.
Opvarmningen leverede den walisiske sanger Rod Thomas, som med sit projekt Bright Light Bright Light, satte både den gode stemning og festen i gang. Han sang fem numre håndplukket fra hans to soloalbums, og med en vokalpræstation i topklasse var forventningerne til hovednavnet, Elton John, blot endnu højere.
På slaget 21 indtog Elton John med band Plænen i Tivoli, der i aftenens anledning var spærret af til en indercirkel af forventningsfulde publikummer i alle aldre.
Elton John leverede hit på hit, for hits har han lavet mange af, rigtigt mange.
I bedste stil åbnede han med nummeret "The Bitch is Back". Et velvalgt nummer, med en musikalsk, vokal og menneskelig energi i form af Elton John, der normalt plejer at blive siddende ved sit flygel, men med en rebelskhed satte sig på flyglet som en anden provokatør. Det faldt i god smag hos publikum, der talte adskillige garvede Elton Johnfans, der med garanti har oplevet de første ti koncerter med den engelske sanger. Man kan næsten altid med sikkerhed forudsige Elton Johns næste træk, men det blev gjort til skamme i Tivoli i går aftes.
Med "Bennie and the Jets" som andet nummer var festen skudt i gang. Plænen gyngede med veloplagte og disciplinerede publikummer. Der har i den senere tid i medierne været fokus på publikums evne til at tale med hinanden fremfor at lytte til koncerterne. Jeg oplevede i går aftes publikummer som tyssede på hinanden, netop for at få det fulde udbytte af, hvad jeg vil betegne som den bedste Elton Johnkoncert i Danmark i mands minde.
Som koncerten skred frem fik vi "Candle in the Wind", "Levon", "Tiny Dancer", "Daniel" og "Philadelphia Freedom" serveret på et sølvfad. Lyden i Tivoli var i top, men desværre kunne man ikke hele tiden sige det om Elton Johns vokalpræstation. Han virkede under enkelte numre en anelse hæs, men i det store hele leverede han varen.
Hans klaverspil og de hyppige soloer ved flyglet var eminente, og med et yderst veloplagt band, som talte flere af de gode gamle bandmedlemmer tilbage fra 70'erne, skuffede koncerten absolut ingen.
Den smukke udgave af "Your Song" fyldte Den Gamle Haves smukke rammer ud i tusmørkets blødhed. Der blev sunget med og de mange smartphones røg i vejret for at forevige øjeblikket, som måske kunne gå hen og blive det sidste , idet Elton John selv antydede et muligt karrierestop. Han fortalte at 47 år i branchen ikke varer evigt, og at han også gerne vil have tid til at se sine drenge vokse op. Til trods for Elton Johns mange koncerter i Danmark varer intet jo evigt.
Nuet blev nydt i Tivoli, og sange som "Don't Let The Sun Go Down On Me", "I'm Still Standing" og "Saturday Night's Alright For Fighting" satte dansefødder og fællessang i kog. Det var La Grande Finale.
Ølboderne hoppede, publikum dansede og skrålede med på de fantastiske præstationer, ikke blot fra Elton John selv men også fra bandet.
Vanen tro var Elton John flere gange i sin blå glimmerjakke og velvalgte briller ude og pege på publikum i hver en afkrog af scenen til publikums store begejstring, men til undertegnedes opfattelse af Elton Johns vanlige ageren under hans koncerter.
Med musik i særklasse og en lang hitparade fyldte Elton John Tivolis smukke rammer ud, men intet i uden prikken. Publikum satte på bedste vis denne prik.
Alt i alt en fantastisk koncert, som for mange publikummer i dag sidder i bevidstheden som en oplevelse, de ikke ville have været foruden.