Et tredje juridisk køn kan blive en realitet i Norge i 2032

Af Elvir Pelešević 8. juli 2024

Norske borgere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, kan blive registreret med et tredje køn – dog tidligst i 2032.

Det oplyser Norges kultur- og ligestillingsminister, Lubna Jaffery, i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet NTB. Meldingen kommer, efter at et udvalg har undersøgt mulighederne for juridisk at indføre et tredje køn i Norge. I Danmark er regeringen imod. Årsagen til den potentielle ventetid i Norge er teknisk: Et tredje køn kræver ændringer i det norske folkeregister, som ikke kan gennemføres før 2032.

Som det er i dag, indikerer det tredje ciffer i det norske personnummer, om indehaveren af nummeret er registreret som mand eller kvinde. Ifølge NTB løber systemet snart tør for personnumre. Derfor er det besluttet, at oplysninger om juridisk køn i fremtiden i stedet skal registreres som en selvstændig oplysning i folkeregistret. Det er i den forbindelse, at det bliver muligt at indføre det tredje køn. Den norske regering har dog endnu ingen konkrete planer om at indføre et tredje køn i de offentlige systemer. Men kultur- og ligestillingsministeren er positiv over for idéen.

Den nuværende norske regering, som udgøres af Arbeiderpartiet og Senterpartiet og har statsminister Jonas Gahr Støre i spidsen, bestilte undersøgelsen vedrørende indførelsen af et tredje juridisk køn i 2021.

Hvordan står det til med det tredje køn i Danmark?

Foreningen LGBT+ Danmark arbejder for, at kønnet ikke skal være angivet i CPR-nummeret. I stedet skal borgernes kønskarakteristika være angivet i ens sundhedsjournal ligesom blodtypen. Ifølge foreningen, som bryder normerne for køn og seksualitet, kan det, som det er i dag, ellers medføre ubehagelige situationer for nogle.

I januar tilkendegav ligestillingsminister Marie Bjerre (V) regeringens holdning under en debat om et relateret emne: 

Det er min opfattelse, at køn er biologisk funderet, og at der grundlæggende er to køn. En kvinde og en mand. Samtidig er regeringen og jeg opmærksom på, at der er en mindre del af befolkningen, som ikke oplever overensstemmelse mellem det biologiske køn og det køn, de opfatter sig som.

Ifølge befolkningsundersøgelsen Sexus er det omkring 0,5 procent af befolkningen. Ifølge ministeren giver debatten ikke anledning til at ændre praksis.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Onkel Reje er i topform i årets Cirkus Summarum

Cirkus-hit for hele familien

Cirkus Summarum har 15 års jubilæum i år, og det fejers med en vellykket tur tilbage til barndomslandet.

9. jul

P!nk leverer varen, selv når hun ikke er på toppen

Selv når hun ikke er i topform, er P!nk alligevel god. Ikke bare god, men megagod.

7. jul
Der er knald på farverne i årets vitale komedie i Grønnegårdsteatret.

Vild Wilde i Grønnegårdsteatret 

Oscar Wildes bidske komedie En Ideel Ægtemand har fået en både visuel og tekstlig opdatering, og det er for de...

29. jun
Det er Klods Hans og især hans to brødre, der gør balletten Klods Hans til en succes på Pantomimeteatret i Tivoli.

Ballet for hele familien

Tivoli Balletteater har lige haft premiere på deres helt nye royale ballet Klods Hans med Dronning Margrethe s...

24. jun