Vild med dans på Gamle Scene i balletten Come Fly Away., Foto Camilla Winther

Da jazzen kom til balletten

Af Per Lundsgaard 7. september 2021

Den Kongelige Ballet har igen Twyla Tharps ballet Come Fly Away til musik af Frank Sinatra på programmet. Den Kongelige Ballets dansere springer energiske rundt på scenen - men det er stadig ikke en særlig velfungerende ballet. 

Titel: Come Fly Away

Teater: Det Kongelige Teater, Gamle Scene

Spilleperiode: 3. september - 13. oktober. 

Det er skønt at vi igen kan sidde i et fyldt teater - det er en helt særlig stemning at mærke suset og begejstringen fra den fyldte sal. Begejstring var der meget af denne aften, hvor Twyla Tharps glansbillede af en jazzklub gik over scenen. Der blev også danset med livfuld energi og koket flirteri på scenen, hvor et dusin af Den Kongelige Ballets dansere var på scenen til Frank Sinatras sprøde crooner stemme og levende orkestermusik under ledelse af Chris Minh Doky.

Det var nok især musikken der var med til at bære begejstringen i hus. Lyden var perfekt og The Chris Minh Doky Orchestra er sikre ledsagere til Frank Sinatras stemme i det ene hit efter det andet. 

Koreografien af Twyla Tharp er til gengæld stadig temmelig rodet, men den er bedre danset denne gang end tilfældet var sidste efterår. Især er Benjamin Buza et sikkert holdepunkt som den sexede Sid, mens Holly Dorger og Gregory Dean tager sig af de mere voldsomme pas de deuxer. Ensemblet er også denne gang mere velfungerende med Filippe Moraes og Matteo Di Loreto i spidsen hos drengene og Stephanie Chen Gundorph som et sikkert kort hos pigerne. Carling Talcott-Steenstra har et smukt øjeblik i nummeret Wave og alle danserne får lov at have deres øjeblik i spotlight i anden akts flotte finale. 

Det er netop anden akten der er aftenens bedste - det er også den hvor danserne tager mest tøj af! Første akt er ualmindelig rodet og akavet i sit forsøg på at fortælle små historier om dens dansende personer for at puste forestillingen op til to akter. 

Vi ville måske hellere have set Twyla Tharps egen kortere og mere vellykkede Nine Sinatra Songs men så ville være blevet snydt for Chris Minh Dokys lækre orkesterlyd og James Youmans scenografi og Donald Holders flotte lysdesign. 

Publikum er begejstrede og humøret fra scenen smittende med god er Come Fly Away ikke rigtig.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Kedelig kold og med bølgepomfritter

Tivoli har budt den populære burgerbar Gasolin Grill indenfor i sin smukke have. Om det var klogt vil tiden vi...

For lidt over et år siden besøgte vi Tivoli for at sætte fokus på de steder der havde...

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kortfilmsfestival: Innocently

Nogle gange skal venskaber udforskes, for måske er chancen der for den eneste ene, måske er den der ikke – det...

19. okt

Kortfilmsfestival: Notti Bianche - Hvide nætter

Uanset om det er Danmark eller Italien, så er det at finde en lejlighed ikke altid lige nemt, og det er det he...

19. okt

Kortfilmsfestival: Masked

Når man er transmand, er det nok ikke lige en kjole der står på ønskelisten, men ikke desto mindre så er det d...

18. okt

Kortfilmsfestival: Hann

Andri, en nervøs teenagedreng, skjuler og undertrykker sin seksualitet af frygt for sin maskuline fars reaktio...

18. okt