Fin forestilling om krigsflygtninge

Parkteatret i Frederikssund blev i 2021 Egnsteater for området, og byens gamle biograf skiftede bio ud med teater i navnet. Der bliver stadig vist film i salen, og hele huset er på vej til at blive et stort levende kulturhus med masser af forskellige arrangementer.  Nu er de taget turen ned til CPH Stage festivalen med deres forestilling TOLKEN - hvortil min verden går og det er et rigtig godt bekendtskab man gør sig med det nye egnsteater. 

Forestillingen tager udgangspunkt i virkelige hændelser og personer. Tolken i titlen er den unge Ingeborg Stemann der rejser fra Ribe til Horesrødlejren ved Hillerød for at være tolk ved de russere der er flygtet fra fangelejre i Nordtyskland under Første Verdenskrig. 

Vi møder først en ung journalist der går i gennem alle de notater og udkast til en bog om de russiske flygtninge som Ingeborg Stemann skrev på hele livet - men som aldrig blev færdig. Pludselig dukker den ældre Ingeborg op som spøgelse med flok zombielignende mænd, og hun vil gerne være sikker på at historien bliver genfortalt rigtigt. 

Ingeborg møder sigs elv som ung - og har det svært ved at skulle igennem scener som hun helst vil fortrænge - bl.a. forelskelsen i den russiske officer Mikael Romanov. 

Det er en historie hvor vi kommer godt rundt i de følelser og tilstande man er i som flygtning - som er de samme både dengang og nu. Historien er selvfølgelig ekstra aktuel med et twist da der lige nu er krig i Ukraine og det denne gang ikke er russerne der er på flygt. Det kan selvfølgelig for nogle måske være lidt underligt at sidde til en forestilling der forsvarer russere - men man skal huske på at forsvaret er for flygtninge, og for angsten for det fremmede, mere end det er for det påtalte folkeslag og land. 

Søren Iversen har iscenesat effektivt med blandingen af amatører i folkekoret og de tre professionelle skuespillere - med teatrets kunstneriske leder Karen Nielsen som en stram tantet ældre Ingeborg der dog bløder op når fortiden kommer tæt på. Sarah Juel Werner har den rigtige styrke og stålsatte vilje til at agere den unge Ingeborg mens Brian Hjulman både tager sig af den forføreriske russiske officer, samt de mindre tiltalende mænd som Ingeborg møder på sin vej foruden at være den journalist der får besøg af den ældre Ingeborg.

Det er en dramatisk historie - som heldigvis også har åndehuller af humor i Andreas Dawes manuskript, og den foregår i en smuk scenografi af Julie Forchhammer. 

Jeg glæder mig til at besøge Parkteatrets i deres hjem i Frederikssund i fremtiden.