Da Danmark lukkede ned havde Den Kongelige Ballet kun få dage til premieren på den store balletaften med Mahlers 3. Symfoni af den verdensberømte koreograf John Nuemeier. I første omgang var det kun 14 dage uden forestillinger - sidenhen blev det jo som vi alle ved for teatre helt frem til 8. juni, og et med publikumskapacitet på kun 50, hvilket gør det nærmest umuligt for store teatre at skulle kunne gennemføre forestillinger.
I hele perioden havde danserne på Den Kongelige Ballet ikke mulighed for at træne i studierne på Kongens Nytorv, et savn de havde tilfælles med kolleger i hele verden. For profesionelle dansere er det særligt svært ikke at kunne træne ordentligt - men ved som danser at det tager dobbelt så lang tid at blive klar som den tid man har ligget stille. Ledelsen i Den Kongelige Ballet gav dog alle dansere et stykke dansevinyl - som er det specielle vinyl man bruger i dansestudier og på scenen til ballet og de fleste andre slags dans. Online klasser skød op fra hele verden, alligevel kan det være svært at holde motivationen i top da man som danser altid har noget at arbejde hen imod.
Vi tog en snak med en af vores yndlingsdansere ved Den Kongelige Ballet, italianeren Matteo Di Loreto, der udover at være meget talentfuld også er åben homoseksuel. Han er uddannet ved English National Ballet School og kom til Den Kongelige Ballet i 2013, efter at have danset i Nationalballetten i Estland i et år. Han er en af de få dansere der har optrådt i nedlukningsperioden, med en selvskabt koreografi til et stykke af Bach spillet på cello. Koreografien skal indgå i en video som Den Kongelige Ballet vil lave for at dokumentere Corona-situationen blandt danserne, og den blev uropført på Ophelia Beach onsdag den 20. maj.
"Der kom en mail fra Den Kongelige Ballet om at man kunne tilmelde sig et projekt under Corona-nedlukningen, hvor man skulle arbejde sammen med en musiker fra Det Kongelige Kapel", fortæller Matteo Di Loreto da vi mødtes med ham på Oscar et par dage efter uropførelsen af hans egen koreografi. Sammen med ni andre dansere tilmeldte han sig og Balletmester Nikolaj Hübbe satte ham sammen med cellisten Elen Haakensen fra Det Kongelige Kapel, da han mente at celloen ville passe godt til Matteo."Jeg blev meget glad for valget fordi celloen altid har fascineret mig som instrument, og jeg synes at den lyd der kommer fra den er utrolig smuk og dyb samt fuld af følelser", forklarer Matteo omkring tildelingen af samarbejdspartner.
De to kunstnere øvede hver for sig og mødtes så onsdag den 20. maj på Ofelia Beach, for at optage videoen af det lille værk Ante Crepusculum (Før solnedgang - på latinsk) til musikstykket Cello suite No 3 in C major: IV Sarabande. Værket udtrykte tydeligt følelsen af isolation og trangen til at bryde den og skabe en kunstnerisk kontakt med et andet menneske. Trods at koreografien kun var tre minutter lang - formåede Matteo på den korte tid at vise os at han ikke kun er en talentfuld danser, men også har et koreografisk talent og kan fange en følelse i musikken og formidle den videre til et publikum.
Er koreografien noget Matteo vil udforske dybere? "At koreografere har hele tiden ligget i tankerne, men lige nu koncentrerer jeg mig om min karrierer som danser, hvor jeg stadig har ambitioner, bl.a. at avancere i kompagniet, men jeg afviser ikke at komme til at koreografere mere i fremtiden".
Homoseksualitet og ballet
Det er ingen hemmelighed at der mange homoseksuelle i teaterverden og især i balletverden er der mange homoseksuelle mænd. Alligevel var det noget af et chok da Matteo ankom til København i 2014 fra Estland. "Der var næsten ingen åbne homoseksuelle mænd i Den Kongelige Ballet da jeg ankom. Jeg tænkte ellers at nu skulle jeg til et europæisk kompagni - og så ovenikøbet i Danmark, som er et af de mest frisindede lande i verden - så der var noget af et chok!. I London på skolen og i kompagnierne var det næsten for gay, efter 14 dage på skolen sprang jeg fuldt ud. Jeg vidste at da jeg kom til Estland ville det nok være lidt anderledes. Vi var fem - seks åbne homoseksuelle i kompagniet, og var egentlig meget accepteret på teatret. Men i København var der ikke flere åbne homoseksuelle i Den Kongelige Ballet end i Estland. Det har ændret sig og nu er vi ret mange på Kongens Nytorv", siger Matteo glad. Hvad er grunden til de få homoseksuelle dansere mon? Er det fordi kompagniet nu har en åben homoseksuel chef der har gjort at flere springer ud og flere udenlandske homoseksuelle dansere søger hertil? " Måske, det har jeg egentlig ikke tænkt over. Men Nikolaj Hübbe gør i hvertfald sit til at nedbryde grænserne og skabe et mere frisindet miljø på Kongens Nytorv".
I mange år har det set ud til at Den Kongelige Ballet - og en del andre balletkompagnier i verden, har gjort meget for ikke at virke for bøsset. I film og serier om balletten er det ofte hetero-par der fremvises. Virkeligheden er jo en anden langt de fleste steder, både i kompagnierne og blandt publikum. Hvorfor er der ingen store romantiske LGBT-balletter? "Måske fordi de store klassiske romantiske balletter alle er lavet i 1800-tallet hvor det jo var utænkeligt at lave en ballet med et homoseksuelt tema, da det jo var uacceptabelt og ville have været en skandale", Siger Matteo undrende, "Men nu du siger det så er også alle store nye helaftensballetter heteroseksuelle historier, og alle i korpset er parret mand/kvinde. Der findes selvfølgelig Matthew Bourne og hans LGBT-twistede udgaver af store balletter som Svanesøen og Carmen, men ellers ikke. Det må vi ændre!"
Så kære Nikolaj Hübbe, vi ser gerne snart en stor romantisk ballet med et homoseksuelt hovedpar, og hvis det ikke skulle ske i København først, hvor så? På XQ28 ser vi gerne at det er med Matteo Di Loreto i en af de bærende roller!