Problemer med kærlighedsdukke

Den gamle græske myte om kongen Pygmalion der også er kunstner og forelsker sig i sit værk, har siden oldtiden været brugt som inspiration til andre værker, bl.a. af Shakespeare og Hoffmann, og måske mest berømt Bernard Shaws skuespil der netop hedder Pygmalion, og som musicalen My Fair Lady er baseret på. 

Nu er vi så nået til Mungo Park hvor det unge dramatikertalent Marie Bjørn har givet myten en tidstrendy overhaling med fokus på kvinden i historien - nemlig kunstværket som Pygmalion forelsker sig i og som får navnet Galathea - I Allerød Galathea 3000. 

Hos Marie Bjørn bestiller Pygmalion sin kærlighedsdukke hos Afrodite fordi han er ensom. Han baserer sin bestilling på en kvinde han har mødt i en drøm, og hun ankommer i plastik-indpakning, blank og sulten på livet og at lære. 

Efter den første for Pygmalion lykkelige tid, bliver Galathea mere og mere nysgerrig på livet og de historier Pygmalion har fortalt. Hun har brug for noget mere indhold i tilværelsen, hun kan ikke sove og derfor er nætterne uhyggelig lange for hende, og hun berøver Pygmalion sin søvn ved at have behov for kontakt. 

Et af de stor problemer ved forestillingen er at den ikke er særlig interessant og uhyre kunstigt bygget op. Det er svært at se hvordan netop denne myte har meget at sige om kønspolitikken, og man ender med to meget irriterende individer på scenen som man har svært ved at føle noget for. Det hele trækkes i langdrag, og til sidst venter man bare på en slutning der har svært ved at indfinde sig. 

Det er rodet skrevet, og det er temmelig hysterisk iscenesat af den ellers erfarne Anders Lundorph, og selvom at de to skuespillere Ellaha Lack og Zaki Nobel Mehabil er veloplagte og sympatiske på scenen, kan det ikke skjule en forestilling der ikke helt kan finde sine ben at stå på, og som forsøger at vride sin historie til at skulle give en aktuel mening som den givetvis ikke har. 

Man har lyst til at returnere forestillingen samme vej hen som den irriterende kærlighedsdukke der giver både Pygmalion og publikum masser af kvaler den halvanden time forestillingen står på.