Hele holdet i den fine lille kabaret Inden vi dør synger vi en sang på Teatret ved Sorte Hest., Foto Robin Skjoldborg

Fin kabaret om livet og døden

Af Per Lundsgaard 26. august 2022

"Inden vi dør synger vi en sang" hedder den nyeste forestilling på Teatret ved Sorte Hest, og det er en fin lille kabaret om med- og modgang i livet og døden. 

Titel: 
Inden vi dør synger vi en sang

Teater:
Teatret ved Sorte Hest

Spilleperiode:
25. august - 10. september

Tre skuespillere og en pianist i det lille varme teaterlokale på Teatret ved Sorte Hest tager os med på en livsrejse med et væld af danske sange som kommentarer til de personlige tekster, vi mødes med. Det er der kommet en rigtig fin, rørende og hjertevarm kabaretforestilling ud af, hvor musikken smyger sig nemt og elegant ind og ud af teksterne.

Vi begynder med en musikalsk hilsen til Lukas Grahams 7 years, hvor de tre skuespillere Maria Stenz, Camilla Bendix og Peter Oliver Hansen fortæller, hvad de gjorde i livet, da de var syv. Derfra går det slag i slag med fortællinger om barndommen, ungdomslivet, voksenlivet og til sidst om døden.

Maria Stenz står for alderdommens bittersøde indslag med masser af knastør humor, som sidder lige i skabet, Camilla Bendix giver sødme, men kan også være herligt kontant, når det kræves, og Peter Oliver Hansen er det rolige midtpunkt, som også forstår at give os alvoren i fortællinger om misbrug og det at være anderledes end andre. Der er masser af selvironi i historierne om at blive ældre, og Olivier Antunes sørger for, at de musikalske indslag klinger elegant, og han høster det største bifald for det imponerende potpourri, han fremfører solo midt i forestillingen. Det får en til at ønske, at der havde været flere længere musikalske indslag i forestillingen. Vi får for det meste kun ultrakorte bidder af hvert nummer, og vi ville gerne have haft lov til at dvæle lidt længere ved alle de smukke stemmer.

Kamilla Wargo Brekling har sat effektivt i scene og havde formået at få en behagelig ro over forestillingen, selvom den hurtigt skiftede fra tekst til tekst og musik, og vi får en dejlig oplevelse i den lille varme teatersal med denne sørgmuntre forestilling om livet og døden.

 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Sam Smith - Hazel Eyes

Sam Smith finder roen på det smukke, men ujævne “Hazel Eyes”

Sam Smith har gennem det meste af karrieren haft hjertesorg som et naturligt udgangspunkt. Fra den store ensom...

22. aug

Madonna – Confessions II

Så er den her endelig. Madonna er tilbage på dansegulvet.

2. jul
 Copenhagen Gay Choir

6 stjernet koncert i Eliaskirken

Eliaskirken på Vesterbro var fyldt til sidste bænk, da Copenhagen Gay Choir inviterede til forårskoncerten Won...

10. maj
 Jeanne D'Arc - teater Sort-hvid

En sanselig slagmark på Sort/Hvid

JEANNE D’ARC på Sort/Hvid Teater er en kompromisløs sanseoplevelse, hvor publikum suges ind i et råt og rituel...

25. apr