Komikken forsvandt men showet var flot i Funny Girl på Malmö Opera

Det flyder med energi og spilleglæde på scenen i Jule Stynes musical om Fanny Price, der gjorde Barbra Streisand berømt ved urpremieren i 1964 og senere skaffede hende en Oscar i filmudgaven fra 1968. 

Det var ellers en musical med en svær fødsel - mange andre havde været omkring rollen som den ultimative Funny Girl inden man nåede til Barbra Streisand, der nærmest kom til audition på et afbud. Både den kendte broadwaystjerne Mary Martin og Hollywood stjernen Anne Bancroft var inde over projektet - det samme var flere forskellige instruktører og producenter, og på et tidspunkt var forestillingen helt lagt på hylden. 

Men en succes blev den til premieren - dog formåede den ikke at vinde nogen Tony awards - de gik til Hello Dolly det år - men rollen som Fanny Brice blev nærmest synonym med Barbra Streisand - hvilket også gjorde at musicalen ikke siden er blevet opført i New York - og heller ikke mange andre steder i verden. Dog kom den op i London i 2015 - hvor jeg havde glæden af se den - og i Danmark blev den berømt med Eva Rydberg i rollen på Odense Teater tilbage i 1969 - og har heller ikke været spillet i Danmark siden. London-versionen fra 2015 er dog nu nået til New York, og har også været udsat for masser af drama da forestillingen fik dårlige anmeldelser med den oprindelige stjerne, men ser nu ud til at have fundet den helt rigtige Fanny Brice i Lea Michelle, der er kendt fra Glee, og publikum begynder at strømme ind, og det samme gør de gode anmeldelser.  

Det er også en forestilling der kræver meget af sin kvindelige hovedrolle - både komik og sårbarhed, ungdommelig ukuelighed og voksen resignation. Malmø Opera har valgt smukke Sanna Nielson til titelrollen - og hun besidder fornemt de kvaliteter Fanny Brice skal have når vi når frem til den mere modne kvinde i anden akt og sangligt er vi også i gode hænder - men valget synes alligevel underligt da der ikke er megen komik over Sanna Nielson - ej heller det skæve udseende som Fanny Brice havde. Hele forestillingen er bygget om omkring en kvinde der gik imod de idealer der herskede på teaterscenerne dengang - og såmen ikke har ændret sig betydeligt til vores dage. Men Sanna Nielsen er nærmest indbegrebet af en showpige modsat enkelte i ensemblet - men det kan jo også være et valg, og også at nedtone komikken - det føles bare som et underligt valg når nu man vælger at spille dette værk.

Men bortset fra det så er det en formidabel vellykket musical-forestilling endnu engang på Malmø Opera. Flot scenografi og et imponerende stort hold af dansere i Roger Lybecks anakronistiske koreografi der dog bliver en smule ensformig og man kan savne en egentlig storladen klassisk showkoreografi. Ronny Danielsson har iscenesat med flair for det store underholdende show, og hvor Sanna Nielsen synes en smule fejlcastet som Fanny Brice er Alexander Lycke helt rigtig i rollen som charmøren Nick Arnstein, og Marianne Mörck er som altid henrivende god som mor til Fanny Brice. Og så lyder orkestret formidabelt under Joakim Hallins ledelse. 

Det er som altid et flot show i Malmö hvor man aldrig føler sig snydt for det ekstravagante i de store musicals, som Malmö Opera er så gode til at formidle.