Neel Rønholt og Silas Holst er Sandy og Danny i den nyeste udgave af Grease med One & Only Company., Foto Miklos Szabo

The One That I Want

Af Per Lundsgaard 12. marts 2023

One and Only har igen sat musicalklassikeren Grease på scenen, og det er en festlig og glad aften med gode præstationer.

Titel:
Grease

Teater:
One and Only på
Falconer Salen

Spilleperiode: 

Man kan ikke beskylde de medvirkende i denne opsætning af Grease fir at have den rette alder til at spille rollerne. Der er langt fra 17 til den alder, de forskellige skuespillere og sangere har på scenen, men til gengæld er der masser af spilleglæde og erfaring. 

Det er igen Silas Holst, der giver liv til Danny Zuko, og denne gang har han Neel Rønholt ved sin side som Sandy. Selvom Silas Holst forvalter sin Danny flot og sikkert med både humor og følsomhed under den hårde facade, og Neel Rønholt giver Sandy en god omgang kampgejst under den uskyldige pige, bliver aftenens mest interessante par Rizzo og Kenickie spillet og sunget af Lea Thiim Harder og Joakim Lind Graae Tranberg. Her er scenenærvær og sangligt overskud, som overstråler de andre på scenen, på nær når Sara Gadborg kommer på scenen som Teen Angel og lægger hele Falconersalen og omliggende Frederiksberg for sine fødder - det er Star Quality! 

De forskellige andre rundt om de to hovedpar er også i veloplagt humør, og med sikre sangstemmer og danseben får de denne udgave af Grease til at swinge festligt over scenen, godt hjulpet af den opfindsomme koreografi af Silas Holst og det sikre orkester anført af Joakim Pedersen. Frede Guldbrandsen har iscenesat med masser af distanceret humor, og Pierre Westerdahl, Ina Bruhn, Thomas Bay samt Mads Æbeløe Nielsen har oversat sange og manuskript, så der er ryddet ud i de værste fordanskninger af amerikansk slang fra 1950'erne.

Sangene synges halvt på engelsk og halvt på dansk, og det fungerer faktisk overraskende godt og gnidningsløst. 

Grease er ikke, hvad man kan kalde dybsindig, stor kunst, men den underholder og har en skæv humor, der giver befriende grin aftenen i gennem.

Flot og festligt er det i hvert fald, og man går ikke forgæves til endnu en omgang Grease med One and Only Company. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Onkel Reje er i topform i årets Cirkus Summarum

Cirkus-hit for hele familien

Cirkus Summarum har 15 års jubilæum i år, og det fejers med en vellykket tur tilbage til barndomslandet.

9. jul

P!nk leverer varen, selv når hun ikke er på toppen

Selv når hun ikke er i topform, er P!nk alligevel god. Ikke bare god, men megagod.

7. jul
Der er knald på farverne i årets vitale komedie i Grønnegårdsteatret.

Vild Wilde i Grønnegårdsteatret 

Oscar Wildes bidske komedie En Ideel Ægtemand har fået en både visuel og tekstlig opdatering, og det er for de...

29. jun
Det er Klods Hans og især hans to brødre, der gør balletten Klods Hans til en succes på Pantomimeteatret i Tivoli.

Ballet for hele familien

Tivoli Balletteater har lige haft premiere på deres helt nye royale ballet Klods Hans med Dronning Margrethe s...

24. jun