Askepot fik sin Prins og publikum fik flot dans i balletten Askepot på Operaen. , Foto Henrik Stenberg

Flot dans overskygger handlingen i Askepot 

Af Gæsteanmelder 31. januar 2024

Den Kongelige Ballet har lige haft repremiere på Gregory Deans udgave af Askepot på Operaen, og vi havde vores gæsteanmelder Tori Cooper på plads for at se den eventyrlige ballet.

Titel:
Askepot

Teater:
Det Kongelige Teater
Operaen
Store Scene

Spilleperiode:
Frem til 10. marts

Det er en flot balletaften med Askepot på Operaen i Gregory Deans farverige version med masser af koreografi – næsten så megen koreografi og spil i ensemblet at det skygger for hovedpersonen og historien.

Emma Riis Kofoed var ellers en yndig Askepot og dansede smukt og med overskud både alene og sammen med Ryan Tomash, som var en karismatisk prins. 

Gregory Dean har holdt sig i et rent klassisk formsprog med masser af søde henvisninger til både Bournonville og Balanchine og andre store klassikere. Faktisk var hele forestillingen som et opslagskatalog over den klassiske ballet. Bournonville ser man især i de sprælske karakterdanse til stedsøstrene – og det er sjovt at danseundervisningen er trin fra Konservatoriet.

Koreografien er effektiv, men trods det at der er godt tempo over fortællingen – bl.a. fordi man har skåret i Prokofjevs uendelige parader af små danse især i første akt – bliver forestillingen en smule lang. Det gør den, fordi man taber hovedhistorien undervejs i trin og spil fra korpset og de mange sidehistorier. Især kæmpes der med en stillestående sidste akt, hvor man især har snuset til Christopher Wheeldons version, som ender hos feerne ude i skoven, og de to stedsøstre også får deres kavalerer.

Jon Morrells scenografi og kostumer var farverige og pompøse, og en fin virkning med de skiftende videovægge bag skovens træer. 

Do to stedsøstre er sjove udført af Camille Ruelykke Holst og Wilma Giglio, og Stephanie Chen Gundorph er en smuk og yndefuld fe. 

Det bliver en smuk og flot aften til ballet i operaen, med masser af koreografi danset af et flot korps af dansere og storladen musik af et velspillende kapel i graven under ledelse af Paolo Carignani. 

 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr