FotoFacebook Jovana Kisim Zagajac

LGBT aktivister overfaldet i Banja Luka 

Af Elvir Pelešević 18. marts 2023

I Danmark nyder vi godt af LGBT+rettigheder. I de store træk i hvert fald. Men sådan er det langt fra i den serbiske del af Bosnien-Hercegovina, der hedder Republika Srpska. 

Mens men i Bosnien-Hercegovinas hovedstad Sarajevo siden 2019 i fred og ro har kunnet afholde det årlige Pride-march, var landets næststørste by Banja Luka hermetisk lukket for alt, der bare tilnærmelsesvis mindede om LGBT+aktiviteter. 

Banja Luka ligger i Republika Srpska, som er en af de to entiteter, der indgår i staten Bosnien-Hercegovina. Entiteten styres med hård hånd af Milorad Dodik og hans partifæller. Dodik er en hårdnakket nationalist og rigtig gode venner med Vladimir Putin. I flere år har Dodik med russisk støtte ihærdigt arbejdet på at løsrive Republika Srpska fra Bosnien-Hercegovina. 

Udover at være nationalist, er Dodik en erklæret modstander af LGBT+miljøet. Han har så sent som i slutningen af december sidste år udtalt, at så længe han er præsident i Republika Srpska, vil LGBT+værdier aldrig været introduceret i denne bosnisk-hercegovinske entitet:

"Folk kan gøre, hvad de vil, men hvis vi skulle indføre disse værdier i vores folkeskoler og lærebøger, så sker det ikke, mens jeg sidder her. Hvis noget alligvel tilfældigt kommer ind, bliver det fjernet fra lærebøger. Vi går ikke ind for at fremme de værdier, der kommer fra Europa, når det handler om LGBT-værdier. Hvis dette er et krav, vil vi ikke implementere det, uanset hvad de tror, ​​og hvor meget de ønsker, vi gør det."

I dag skulle en Pride-march for første gang finde sted i Banja Luka. Men det blev ikke til noget. I går meddelte politiet LGBT+aktivisterne forbud mod at forsamle sig efter at Milorad Dodik i flere dage havde gjorde det klart igennem medierne, at han ikke vil tillade LGBT+-aktiviteter i Banja Luka - hverken indendørs eller udendørs. Aktivisterne valgte alligevel at mødes i en bygning, hvis lokaler tilhører NGO-organisationen "Transparency International". De havde planer om at se en film og diskutere om LGBT+-rettigheder. Kort efter fik aktivisterne besøg af politiet, som forlangte, at forsamlingen bliver opløst. Mens aktivisterne forlod bygningen blev de angrebet af 30 hooligans, som forinden havde marcheret gennem Banja Luka med romerlys mens de råbte “Slå bøsserne ihjel!” Politiet gjorde intet for at beskytte aktivisterne. 

Foreløbige meldinger går ud på, at mindst tre personer er blevet hårdt kvæstet og indlagt på Banja Lukas Universitetshospital. Andre aktivister er i gang med at blive afhørt på den lokale politistation. Politiets sparsomme udmelding går ud på, at sagen er blevet overdraget til anklagemyndigheden. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Onkel Reje er i topform i årets Cirkus Summarum

Cirkus-hit for hele familien

Cirkus Summarum har 15 års jubilæum i år, og det fejers med en vellykket tur tilbage til barndomslandet.

9. jul

P!nk leverer varen, selv når hun ikke er på toppen

Selv når hun ikke er i topform, er P!nk alligevel god. Ikke bare god, men megagod.

7. jul
Der er knald på farverne i årets vitale komedie i Grønnegårdsteatret.

Vild Wilde i Grønnegårdsteatret 

Oscar Wildes bidske komedie En Ideel Ægtemand har fået en både visuel og tekstlig opdatering, og det er for de...

29. jun
Det er Klods Hans og især hans to brødre, der gør balletten Klods Hans til en succes på Pantomimeteatret i Tivoli.

Ballet for hele familien

Tivoli Balletteater har lige haft premiere på deres helt nye royale ballet Klods Hans med Dronning Margrethe s...

24. jun