LGBT+ Medborgerhuset , Foto LGBT+ Medborgerhuset København Facebook

LGBT Medborgerhuset i København fylder et år

Af Elvir Pelešević 26. maj 2024

For lidt over et år siden fik København sit første LGBT+ medborgerhus. I denne artikel genopfrisker vi informationerne om medborgerhuset, herunder stedets eksistensgrundlag, formål og nogle af aktiviteterne.

Benytter du dig af LGBT+ Medborgerhuset i København

Medborgerhuset ligger i hjertet af København inde i en lille hyggelig gård og blev åbnet den 8. maj sidste år. Stedet samler mennesker på tværs af alder og interesser til sociale arrangementer, kulturelle begivenheder og nærværende samtaler. 

Fælleskab og trivsel

Alt for mange personer, der bryder med normer for køn, krop og seksuel orientering, mistrives. Det vil det nye medborgerhus forsøge at ændre på. Her tror man på, at fællesskaber og samvær med ligesindede kan være med til at vende mistrivslen og skabe følelsen af at høre til. Derfor er LGBT+ Medborgerhuset åbnet med en mission om skabe et mødested, hvor man trygt kan udleve sin identitet i fællesskab med andre. 

LGBT+ Medborgerhuset er støttet af Københavns Kommune og er et pilotprojekt i en to-årig periode fra 2023 til 2025. 

Tilgængelighed  

For medborgerhuset er det vigtigt, at mennesker har let adgang til stedet. Derfor har man gjort LGBT+ Medborgerhuset tilgængeligt med forskellige foranstaltninger, og der arbejdes løbende på at gøre huset endnu mere brugervenligt. Er du i tvivl, om stedets rammer kan imødekomme dine behov, er du meget velkommen til at kontakte LGBT+ Medborgerhuset for at høre nærmere. Du kan skrive til stedet på medborgerhus@lgbt.dk 

Alle møder og events er i udgangspunktet gratis. Der vil forekomme enkelte arrangementer, hvor der er betaling for f.eks. drikkevarer eller lignende. Hvis man er i tvivl, må man læse beskrivelsen af det specifikke arrangement, der har ens interesse, eller kontakte arrangøren. 

Hvis man vil booke LGBT+ Medborgerhuset, kan man gøre dit via hjemmesiden. Har man spørgsmål til LGBT+ Medborgerhuset, er man altid velkommen til at skrive til stedet via den ovennævnte e-mailadresse. Medborgerhuset lægger planer for aktiviteterne i LGBT+ Medborgerhuset i tre måneder ad gangen, hvorfor de svarer på bookingforspørgsler særligt omkring januar, marts, juni og september.

Aktiviteter (et udpluk)

Salon 7 - hver anden mandag kl. 18:30-22:00 (næste gang 27.5.24) 

Salon7 er et caféarrangement for unge LGBT+ personer mellem 18 og 30 år. Her kan du møde og hænge ud med andre unge LGBT+ personer over brætspil, gode snakke og en kop kaffe.

Queen med Kirkehistorie - en gang om måneden kl. 19-21 (næste gang 27.5.24)

Queers med kirkehistorier er en samling af mennesker, som deler deres oplevelser, følelser og tanker omkring det at have været en del af et religiøst miljø. Gruppen er særligt for dig, der er ved at redefinere dit forhold til tro og kirke – og måske også din familie.

LGBT+ Biblioteket - åbent hver tirsdag kl. 16-19

LGBT+ Biblioteket er landets eneste bibliotek dedikeret til litteratur om LGBT+ liv. Fra de tidligste danske og udenlandske værker med LGBT+ beretninger til de seneste udgivelser, herunder et rigt udvalg af ungdomsbøger og bøger om regnbuefamilier for både børn og deres forældre. Biblioteket er åbent for alle – men du skal være medlem af LGBT+ Danmark for at låne. Læs mere og bliv medlem via linket ovenfor.

Transgruppen - hver anden fredag på ulige grupper fra kl. 18 (næste gang 7.6.24)

Møderne i Transgruppen er en støtte- og videndelingsgruppe, hvor vi forsøger at hjælpe hinanden med de udfordringer, man møder som transperson, samt en måde at møde andre transpersoner.

LGBT+ Medborgerhuset
Vestergade 18E
1456 København K

Web: https://medborgerhus.lgbt.dk

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Onkel Reje er i topform i årets Cirkus Summarum

Cirkus-hit for hele familien

Cirkus Summarum har 15 års jubilæum i år, og det fejers med en vellykket tur tilbage til barndomslandet.

9. jul

P!nk leverer varen, selv når hun ikke er på toppen

Selv når hun ikke er i topform, er P!nk alligevel god. Ikke bare god, men megagod.

7. jul
Der er knald på farverne i årets vitale komedie i Grønnegårdsteatret.

Vild Wilde i Grønnegårdsteatret 

Oscar Wildes bidske komedie En Ideel Ægtemand har fået en både visuel og tekstlig opdatering, og det er for de...

29. jun
Det er Klods Hans og især hans to brødre, der gør balletten Klods Hans til en succes på Pantomimeteatret i Tivoli.

Ballet for hele familien

Tivoli Balletteater har lige haft premiere på deres helt nye royale ballet Klods Hans med Dronning Margrethe s...

24. jun