En lige højre til de rigtige meninger

Det begynder med en rolig analyse og gennemgang af filmen Rocky fra 1976 der blev Sylvester Stallones gennembrud. Ligesom filmens hovedperson, var Stallone selv en taber på bunden af samfundet der kæmpede sig vej helt til toppen.

Morten Burian spiller kunsteren med de rigtige, venstreorienterede overskudsmeninger som fascineres af Rocky, men også har lidt ondt af ham på en måde der er tæt på det nedladende - som betragtede han Rocky som et eksperiment med en blandning af undren, foragt og betagelse. Det gibber i ham når Rocky vinder over den hovmodige Creed, men hvad sker der hvis Rocky viser sig at være højreorienteret - være den som alle de rigtige meninger går i mod.

I løbet af forestillingen viser det sig at Rocky bliver et synonym for hele den højrefløj de fleste af os umiddelbart elsker at hade. Dem der er fremmedfjendske, dem der bare gerne vil have at Danmark skal være for danskerne som i de gode gamle dage. Tilbageskuende, halvdumme analfabeter der ikke formår at sætte rigtige sætningers ammen.

Pludselig er der sket en ændring. Rocky er nu også kunstnere, advokater, sygeplejersker, ingeniører. Rocky har TV-tække, er populær og flere og flere hopper med på heppevognen. Kunstneren på scenen ender med at hænge sig selv på en krog som en grisekrop. overhældt med blod - som symbolet på den klasse der til sidst har tabt kampen og bare venter på at Rocky kommer og tæver løs.

Der sidder vi som publikum med en klump i halsen. Undervejs hertil har vi siddet med en blandning af undren, afsky, latter, væmmelse, facsination - og så sætter instruktøren og forfatteren Tue Biering det afgørende stød ind. På scenen kommer en ægte højreorienteret. Denne aften er det Cheanne Nielsen fra DF - hende der blev berømt for en tale ved DF's årsmøde sisdte år hvor hun sagde at udændinge svindler, voldtager og dræber. Nu står hun der lige foran os, præget af situationen, forklarende og appelerende til vores forståelse - for at slutte med et: Vi ses derude i kampen.

Bravo! En teatersal i tavshed, rystede og med tårer i øjnene over den voldsomme oplevelse det har været i teatret. "Jeg har det sådan at jeg aldrig vil se forestillingen igen - men jeg har lyst til at komme i morgen og tage alle mine venner med", som der var en ung publikummer der sagde til sin ven på vej ud af teatret. Hvis du vil kastes rundt i en følelsesmæssig boksering hvor slaget kommer fra de mest uventede kanter, så er det bare at komme afsted til Husets Teater nu - men forbered dig på en aften der sætter sig i din sjæl længe efter!