Som en del af Rainbow Sports Film Festival fortsætter Cinemateket den 30. januar med visningen af film nummer 2 ud af 6, og denne gang er det den schweiziske spillefilm Beyto, der indtager lærredet. Hvor festivalens første film åbnede for bevægelse, krop og fysisk frigørelse, vender Beyto blikket indad – mod de usynlige bånd, der kan være mindst lige så svære at bryde.
Beyto er et lavmælt, men dybt rystende drama om at være ung, homoseksuel og splittet mellem to verdener. Filmen foregår primært i Schweiz, men dens tematikker rækker langt ud over nationale grænser. Det er en fortælling om migration, maskulinitet, loyalitet og om den smerte, der kan opstå, når kærlighed bruges som et redskab til kontrol.
Hovedpersonen Beyto lever et tilsyneladende frit liv i Zürich. Han er ung, forelsket og har fundet et rum, hvor han kan være sig selv – særligt i forholdet til sin kæreste, Mike. Her er der plads til intimitet, latter og et fælles håb om en fremtid, der ikke behøver at forklare sig selv. Men parallelt med dette liv eksisterer et andet: familiens verden, præget af traditioner, forventninger og en stærk forestilling om, hvad det vil sige at være en “rigtig” mand.
Da Beytos forældre inviterer ham med på ferie til Tyrkiet, ændrer alt sig. Turen viser sig at være et omhyggeligt iscenesat forsøg på at trække ham tilbage i familiens kontrol – gennem et arrangeret ægteskab, der skal “rette” hans liv og sikre familiens ære. Det er her, Beyto for alvor folder sig ud som et psykologisk drama, hvor manipulationen ikke er voldelig, men subtil, følelsesmæssig og pakket ind i omsorg.
Mellem kærlighed og kontrol
Det, der gør Beyto til en særlig stærk LGBT-film, er dens evne til at vise kompleksitet uden at forsimple. Filmen nægter at udpege entydige skurke. Beytos forældre fremstilles ikke som karikerede antagonister, men som mennesker, der handler ud fra frygt, tradition og et oprigtigt – om end destruktivt – ønske om at beskytte deres søn og familiens sammenhængskraft.
Netop denne nuancerede tilgang gør filmen både smertefuld og vedkommende. Publikum konfronteres med det ubehagelige spørgsmål: Hvad gør man, når dem, der elsker én, samtidig er dem, der begrænser én mest? Og hvordan bryder man fri, når prisen er tabet af fællesskab, familie og rødder?
Forholdet mellem Beyto og Mike fungerer som filmens følelsesmæssige modpol. Mike repræsenterer ikke en naiv drøm om frihed, men snarere et konkret alternativ: et liv, hvor kærlighed ikke skal forhandles, og hvor identitet ikke er noget, der skal skjules. Samtidig er filmen ærlig omkring, hvor skrøbeligt dette rum er, når ydre kræfter presser sig på.
En film om valg – og konsekvenser
Visuelt arbejder Beyto med en klar kontrast mellem rum og stemninger. De schweiziske scener er præget af køligt lys, moderne omgivelser og en vis distance, mens opholdet i Tyrkiet føles tæt, varmt og klaustrofobisk. Kameraet dvæler ofte ved Beytos ansigt og krop, som om filmen insisterer på at registrere de små forskydninger: tvivlen, frygten, resignationens langsomme indtog.
Filmen er ikke bygget op omkring store melodramatiske udbrud. I stedet lader den spændingen vokse i stilheden, i de blikke der holdes lidt for længe, og i de beslutninger, der træffes uden ord. Det gør Beyto til en film, der kræver noget af sit publikum – men som også belønner opmærksomheden med en dybt menneskelig fortælling.
Som del af Rainbow Sports Film Festival fungerer Beyto som en vigtig påmindelse om, at sport, krop og identitet ikke kun udspiller sig på baner og scener, men også i de sociale og kulturelle strukturer, vi er en del af. Filmen taler direkte ind i festivalens overordnede tema om mod – modet til at vælge sig selv, også når det betyder at miste noget andet.
Når Beyto vises i Cinemateket den 30. januar, er det ikke blot en filmvisning, men en invitation til refleksion. Over frihed. Over kærlighed. Og over den pris, nogle stadig betaler for retten til at være sig selv.
Se traileren her