XQ28’s opera- og Callas-ekspert, Idia Legray, byder læserne velkomne til andet afsnit af en Callas-adventskalender.
Giacchino Rossini (1792 – 1868): ”Armida” (1817)
“D’Amore al dolce impero”
Der gik et par år, før operahusene for alvor fik indstillet sig på, at Callas havde andet at byde på end Isolde, Turandot og Aida, men i 1952 begyndte der for alvor at ske noget. På La Scala sang hun Konstanze i den italienske premiere på Mozarts ”Bortførelsen fra seraillet”, og i Firenze, hvor hun året før var blevet betroet den yderst krævende kvindelige hovedrolle i Verdis på det tidspunkt sjældent opførte ”Siciliansk vesper”, fandt man nu Rossinis ”Armida”, der ikke var blevet spillet nogen steder siden premieren mere end 100 år før, frem til Callas.
Armida er den allermest virtuose af alle Callas’ roller, og i 1952 behøvede hun ikke at gå på kompromis rent vokalt. Kombinationen af den tunge, mørke stemme, de præcise koloraturer, perfekte triller og kraftfulde høje toner sammen med Callas’ unikke evne til at indgyde musikken med troldkvinden Armidas stærke følelser, gjorde forestillingerne til en stor succes – og Callas havde endda kun haft fem dage til at lære sin rolle.
I dag skal vi lytte til en live-optagelse fra en koncert fra slutningen af 1954, som Callas sang sammen med den legendariske italienske tenor Beniamino Gigli. Callas inkluderede Armidas arie fra anden akt, og selvom hendes stemme ikke havde samme vægt som to og et halvt år tidligere, beherskede hun stadig Armidas musik som ingen anden og ydede en virtuos kraftpræstation.
God fornøjelse og god anden søndag i advent!
Se her