XQ28’s opera- og Callas-ekspert, Idia Legray, byder læserne velkommen til tredje afsnit af en Callas-adventskalender.
Arrigo Boito (1842 – 1918): “Mefistofeles” (1868)
“L’altra notte in fondo al mare”
Callas forsatte med at udvide sit repertoire med operaer, der enten var sjældne i sig selv, eller blot sjældent var blevet sunget af en stemme som hendes, og med tiden begyndte man ikke blot at tale om, at enkelte værker blev genoplivet, men om en såkaldt ”bel canto revival”, dvs. en genoplivning af hele dette repertoire med Callas som frontfigur – deraf adventskalenderens titel.
I sommeren 1954 sang Callas “Mefistofeles” i Verona Arenaen. Operaen er skrevet efter bel canto-perioden men i sopranarien stiller komponisten alligevel krav til sangerens koloraturteknik. På Callas’ tid blev denne rolle som regel sunget af sopraner uden disse evner, så selvom Callas’ optræden i ”Mefistofeles” ikke var en ”revival”, da operaen aldrig var forsvundet fra repertoiret, lyder hendes version alligevel som et helt nyt stykke musik. Callas sang nemlig hver eneste tone i melismerne præcist og udførte de ofte udeladte triller, og samtidig havde hun musikalsk overskud til at kæle for alle detaljerne, så melismerne og trillerne blev et middel til at udtrykke karakterens følelser.
Derudover er det fantastisk at høre, hvordan Callas var i stand til at ”farve” fraser eller bare enkelte ord, så man næsten kan mærke deres betydning rent fysisk. I dagens arie sidder sopranen i fængsel efter en række ulykkelige begivenheder, og når Callas synger ”L’aura è fredda”, hvilket betyder ”Luften er kold”, får man næsten kuldegysninger – det kan høres ved 3:14 og igen ved 5:41 i denne optagelse, der stammer fra en arieplade, der blev indspillet et par måneder efter forestillingerne i Verona.
God fornøjelse og god tredje søndag i advent!
Se her