Foto Tejs Lindhardt

LGBT-organisation Dansk Regnbueråd? Hvorfor sker det nu lige? Hvad handler det nu om? Er der behov for det?

Af Gæste blogger 19. juni 2022

Vi skal give plads til hinanden, i det danske LGBT+ miljø og huske at tale pænt.

Har du en mening? Er der emner der rør dig i LGBT+ miljøet?

Så kontakt os på:
Info@XQ28mail.com

Denne Blog er skrevet af
Mikael Costa

NB!
Blogs på XQ28 er ikke udtryk for sitets redaktionelle linje. Blogs står helt og holdent for skribentens regning og ansvar. XQ28 kan således ikke stilles til ansvar for meninger, oplysninger eller andet som bringes til torvs i blogs.

Jeg skal lige love for at køn, kønsidentitet, krænkelse og politisk korrekthed er kommet på dagsorden i LGBT-området i Danmark denne uge. Dette skete fordi en ny organisation som kalder sig Dansk Regnbueråd har kastet sig ind i debatten, der er dannet som modtræk til LGBT-verdenens ekstreme fokus på køn, krænkelse og politisk korrekthed ifølge Dansk Regnbueråd.

Da dette er mit første blogindlæg, så tænker jeg måske at der er en god ide lige at introducere mig selv ordentligt først. Jeg er Mikael Costa, sprang ud 2001. Ateist, ciskønnet og homoseksuel. Mange kender mig som dj Mikael Costa. Jeg er resident dj og booker på Oscar Bar Café, har fast radio udsendelse hver onsdag for en tysk radiostation der hedder DeeRedRadio.

Jeg er gift med min fantastiske mand Michael Sinan Amir Aslanes som er muslim og homoseksuel, der vandt Mr Gay 2012. Vi har været sammen i 15 år, og sammen er vi det første homoseksuelle par i Danmark, der er muslimsk gift, det der hedder en Nikah. Vores forhold består af kærlighed, gensidig respekt og forståelse. Endeligt har jeg samarbejdet med mange LGBT-organisationer via mit frivillige arbejder og er producer af Mr Gay Denmark siden 2017.



LGBT-organisation Dansk Regnbueråd? Hvorfor sker det nu lige? Hvad handler det nu om? Er der behov for det?

Hvis vi skal forstå den nyeste LGBT organisation som netop har blomstret op, så tænker jeg vi skal ud på en lille tidsrejse tilbage i tiden. Derfor tænker Jeg det er en god idee at spole tilbage til april 2019, hvor 56 medlemmer af LGBT Danmark stillede et mistillidsvotum til den daværende siddende landsledelse. Det handlede i bund og grund om man mente ikke den daværende siddende landsledelse var mangfoldige nok og man ønskede en forening, hvor ideerne og samarbejderne flyder og hvor alle - på tværs af kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering - føler sig hørt.

For mig som har været i miljøet siden 2001, er der sket en langsom ændring frem til 2019. I 2019 kom der virkelig skred i tingene, og det er også derfor jeg i min introduktion af mig selv med woke bevægelsen som kønsidentitet ciskønnet og min seksuelle orientering som homoseksuel. Lige præcis dette er det vi skal til at vi skal til at forholde os meget mere til i dette blogindlæg.

12. Maj 2019 var der så ekstraordinære landsmøde ved LGBT Danmark, der skulle tages stilling til mistillidsvotum til den daværende siddende landsledelse. Som medlem af LGBT Danmark var jeg selv til stede, og jeg kan berette at tone var hård, og der var meget lidt forståelse og respekt for den gamle landsledelse.

Der var 137 stemmeberettiget:

For mistillidsvotum stemte: 74 / Mod mistillidsvotum stemte: 62 / En blank stemme.

Det blev en realitet, den gamle ledelse af LGBT Danmark blev dermed væltet!

Mange medlemmer blev skuffet og udgik fra mødet, der faldt også på vejen ud et par skældsord.

Jeg er sikker på det er denne hændelse vi skal se på, som er afgørende for hvad der kommer til at ske i fremtiden.

Så går det stærkt. Resten af LGBT Danmark er splittet efter generalforsamling. I de kommende uger er der mange af de gamle medlemmer, der melder sig ud af LGBT Danmark, og der går heller ikke længe for før den tidligere forperson for LGBT Danmark, Søren Laursen stifter ny forening kaldet LGBT komiteen og fortsætter sit LGBT arbejde.

Man kan hurtig se på LGBT Danmarks Facebook side, at der er kommet ny dagsorden, og kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering er det, der kommer fokus på. Der kommer meget mere aktivitet på LGBT Danmarks medier, både i form at flere opslag, men også debatten på medierne tager til, og tonen bliver meget hård. Det er tydeligt at der udspiller sig en kamp mellem den gamle ledelse og den nye ledelses tilhænger.

Kort tid efter skifter LGBT Danmark navn til LGBT+ Danmark.

Der er ingen tvivl om den gamle ledelse og medlemmerne der bakkede dem op, som primært bestod af bøsser, fik sig et gevaldigt chok den 12 maj 2019. Alt hvad de havde kæmpet for i LGBT Danmark siden 1948 skiftede pludselig karakter med et. Mange af de gamle medlemmer følte at LGBT-ledelsen blev kuppet af identitetspolitiske kræfter. Man skal huske på at LGBT+ Danmark er Danmarks største og ældste politiske organisation for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner og der ligger rigtig meget arbejde bag, og ikke mindst følelser. Helt kort så glemmer man måske at det er her kampe som “kønsneutralt ægteskab” som senere blev til “ægteskab” og det er også her mange af kampene for de transkønnede blive kæmpet og vundet. Den 12 maj skulle blive dagen hvor mange medlemmer følte i form af tabet til det omtalte mistillidsvotum, mistede alt det man havde arbejdet for.

I tiden efter er der mange LGBTer der ikke kan identificere sig med den nye LGBT+ Danmark og heller ikke med Copenhagen Prides agenda.

I dag fylder kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering også rigtig meget og der kommer rigtig mange lovforslag der for eksempel handler om: At gøre CPR registeret kønsneutralt eller kønsneutrale betegnelse »forperson«.

Debatten bliver ikke mindre mudret ved er også dukker eksempler om at ændrer navn på “kagemand” eller “Kagekvinde” til et kønsneutralt navn som “Kageperson” i stedet for. Det er et pragtfuldt eksempel, for dette eksempel er ikke noget LGBT+ Danmark står bag. Men det har fået Danmark op af stolen, og det er eksempler som dette der gør mange Dansker trætte og lader det gå ud over LGBTer, selv om det ikke er fair.

Vi skal til at vænne og til et nyt ord. Woke-kultur. Ordet woke er et identitetspolitisk og aktivistisk begreb, som betegner en oplevet social, køns- eller racemæssig uretfærdighed. Wokeness, eller det at være woke, signalerer en social bevidsthed og en politisk opmærksomhed på bestemte samfundsgruppers privilegier og undertrykkelse af andre grupper. Det er præcis mange af disse diskussioner der dukker op i disse tider.

Jeg husker tilbage til 2012 hvor mange i LGBT miljøet i mange debatter udtalte at de ikke ville sætte i kasser, i bås eller have labels på sig. Og nu øjeblikket er der diskussioner om hvor mange forskellige identitet der er, nogle mener 72, andre 76, jeg selv mener vi er over 100 forskellige identitet. Det er meget forvirrende, og helt sikkert det der med til at skille ikke kun LGBT miljøet ad, men også den helt almindelige dansker. Jeg tænker det handler om, man ganske enkelt ikke kan følge med. Om det så skyldes udviklingen er gået så hurtigt de sidste år.

Men 9. juni 2022 ser Danmark en ny LGBT forening. “Dansk Regnbueråd” hedder den nye forening. En Ny anti-woke, pro-human forening for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle i Danmark. Det er et modspil til Copenhagen Pride og LGBT+ Danmark, skrevet i Presse meddelelsen. Der er åbenbart mange der er enige, for i løbet af få dage har Dansk Regnbueråds Facebook side fået over 2.600 likes og over 4.000 følger deres side. Det er ret imponerende på så få dage.

Dansk Regnbueråd bliver omtalt af politikere på stribe, og ser man Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, holder tale ved Folkemødet på Bornholm linker han direkte en reference til den nye forening “Dansk Regnbueråd”. Det virker som en koordineret indsats.

Der bliver lagt hårdt ud fra næstformanden Jesper W. Rasmussen, som deltager i Deadline på DR, og giver hele Danmark en undskyldning, og jeg citer “Undskyld for alt det lort vi har lavet”. Den nye forening og stifter der ikke længere kan se sig selv i kampen for seksuelle minoriteter, som den bliver kæmpet i øjeblikket.

Jeg er sikker på at den nye forening “Dansk Regnbueråd” er et resultat af den væltet LGBT Danmark ledelse tilbage til 12 Maj 2019. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i de 12 punkter som “Dansk Regnbueråd” har listet op som er deres mærkesager indtil videre.

Nogle punkter svært for mig at tage stilling til. Specielt med hensyn til de transkønnet. Jeg hører hvad der bliver sagt, men jeg har ikke nok viden til at kunne tage stilling til hvad der bedst. Det er i øvrigt det klassiske problem i LGBT+ miljøet. Den bedste måde at kæmpe sager, er at have en med i der forstår kampen.

Jeg ved der i 2019 var mange interne stridigheder med hensyn til de transkønnede i LGBT Danmark. Det medførte den første splittelse jeg kender til, og en meget kompetent transkønnet person forlod LGBT Danmark, og skiftede over til Amnesty International og fortsatte kampen for de transkønnede.

Selv om jeg ikke er enige i alt hvad “Dansk Regnbueråd” står for, så kan jeg godt se de på andre punkter har en pointe.

Men noget der gentager sig er tonen igen er hård, og der er mange angreb på hinanden og absolut ikke meget forståelse.

I mine øjne er syntes jeg bestemt der skal være plads til “Dansk Regnbueråd”. Jeg forsætter mit mellemskab i LGBT+ Danmark, men det er godt for debatten med flere vinkler. Vi skal huske på at regnbuen flaget også har mere end én farve, og igen en masser undergrupper under vores LGBT flag. Derfor håber jeg også at vi bør udvise respekt over for hinanden og arbejder med tonen i debatten. Jeg er meget tilhænger af, har man ikke noget godt at skrive, bør man tie. At give konstruktiv feedback bør man også hilse velkommen.

Ja det var en lang smøre fra Costa her, og jeg håber på, du som skulle læse mit opslag, at det er give en del forklaring på hvorfor vi LGBT+er er uenige. Selv min mand og jeg var ikke enige om alt hvad jeg skriver i dette blogindlæg. Måske husker du i min indledning skrev jeg blandt andet: Ateist ciskønnet og homoseksuel. Jeg ville oprindeligt have skrevet Ateist ciskønnet og bøsse, men min mand og jeg ser ikke på ordet bøsse på samme måde. Faktisk ville jeg oprindeligt ikke have skrevet om min seksuelle orientering eller identitet, men valgte at gøre det for at understøtte mit blogindlæg. Men grundet den gensidige respekt og forståelse for min mand, da jeg skal omtale ham i denne artikel, valgte jeg gå med det vi kunne blive enige om, og derfor “ciskønnet og homoseksuel.”

Til slut vil jeg egentlig blot sige, vi har faktisk mere til fælles end vi tror, for som jeg så “Dansk Regnbueråd” har skrevet i sin pressemeddelelse “Beskyt børnene”! Jeg er sikker på det samme står LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride for. Som jeg har skrevet i andre debatter, jo mere vi er uenige, jo mere skal vi lytte til hinanden. Det er respekt.

Tak fordi du læste med.

Kærlighed til Jer alle

Mikael Costa

Jeg har i øvrigt en masse links som er fakta til historien jeg har fundet, der giver mere baggrundsviden.

Links:
Dansk Regnbueråd
LGBT+ Danmark
Nyhedsmedie XQ28 (Mistillid til LGBT Danmarks Landsledelse)
Nyhedsmedie XQ28 (LGBT Danmarsk landsmøde er i gang) 
Nyhedsmedie XQ28 (Mistillidsvotum gennemført i LGBT Danmark)
Nyhedsmedie Out & About  (LGBT Danmark splittet efter Generalforsamling)
Da LGBT-ledelsen blev kuppet af identitetspolitiske kræfter - Ivan Hemmingsen PODCAST
Information (Mediernes dækning af »wokeness« og »kagepersoner« mangler proportioner og præcision)
TV2 PLAY (Folkemødet)
DR Deadline (Oprør i LGBT miljøet)

Youtube (How To Find Your Sexual Orientation & Gender Identit)

 

Tjek os ud

Blog

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Leontyne Price i titelrollen fra Verdis ”Aida”.

Jul med fortidens store divaer: Første søndag i advent 

Felix Mendelssohn (1809 – 1847), arr. Cummings: ”Hark! theherald angels sing”. Fra Leontyne Prices julealbum ”...

1. dec
Trine Marie Wisborg og Jacob Spang Olsen er rigtig velvalgte som de to unge hovedroller i Tinkas Juleeventyr i Glassalen i eventyrlige Tivoli.

Familie og venskab

Julemusicalen Tinkas Juleeventyr i Glassalen i Tivoli er blevet en fin bearbejdning af den populære TV-julekal...

25. nov
De tre medvirkende i Rejsekammeraten fortæller flot og magisk H.C. Andersens eventyr på Riddersalen.

Teatermagi for hele familien

Det skønne teater Riddersalen på Frederiksberg har haft premiere på deres finurlige udgave af H.C. Andersens e...

25. nov
De dygtige børn i musicalen Billy Elliot er en af forestillingens store forcer.

Billy Elliot griber os igen 

Elton John og Lee Halls musical om minearbejderdrengen, der gerne vil være balletdanser, er flot forløst på Op...

22. nov